Den 1. december 2016 vedtog Folketinget et lovforslag om ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven1 , der blandt andet giver selskaber mulighed for under visse betingelser lovligt at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen (”kapitalejerlån”). Lovforslaget indebærer derudover visse ændringer i relation til reglerne om registrering i Det Offentlige Ejerregister.

Lovændringen medfører, at selskaber lovligt kan yde kapitalejerlån såfremt (i) lånet ydes på sædvanlige markedsvilkår, (ii) lånet kan rummes inden for selskabets frie reserver, (iii) beslutningen træffes af generalforsamlingen eller af det centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen, og (iv) beslutningen træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

Der henvises i øvrigt til vores nyhedsbrev af 10. oktober 2016, hvori lovforslaget er nærmere omtalt. 2 

Lovændringen træder i kraft den 1. januar 2017, og beslutninger om ydelse af kapitalejerlån, der træffes den 1. januar 2017 eller senere samt opfylder ovenævnte betingelser, er derfor lovlige. Loven indeholder derudover mulighed for, at ulovlige kapitalejerlån ydet før den 1. januar 2017 kan lovliggøres. Lovliggørelse kræver, at der på førstkommende generalforsamling efter den 31. december 2016 træffes beslutning om opretholdelse af lånet som et lovligt kapitalejerlån, samt at lånet i øvrigt opfylder betingelserne for lovlige kapitalejerlån.

Såfremt et selskab lovliggør ulovlige kapitalejerlån, skal selskabet senest på tidspunktet for fristen for indsendelse af den første årsrapport efter den 31. december 2016 kunne dokumentere overfor Erhvervsstyrelsen, at lånet opfylder betingelserne for lovlige kapitalejerlån. Dette indebærer, at selskabet skal kunne dokumentere, at der er truffet en beslutning om lovliggørelse, at lånet kan rummes inden for de frie reserver på tidspunktet for denne beslutning, samt at lånet er ydet på sædvanlige markedsvilkår. Det er herudover en forudsætning, at lovliggørelsen er forsvarlig for selskabet, samt at fristen for årsrapportens indsendelse er overholdt. 

Uanset ovennævnte undtagelsesmulighed kan Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde påbyde et selskab straks at lovliggøre et ulovligt kapitalejerlån ydet før den 1. januar 2017. Sådanne særlige tilfælde omfatter eksempelvis den situation, hvor der er indikationer på, at det vil være økonomisk groft uforsvarligt, at selskabet får mulighed for at opretholde lånet indtil indsendelsesfristen for selskabets årsrapport (f.eks. hvis lånet overstiger selskabets frie reserver). Selskabet kan i denne situation blive pålagt at lovliggøre forholdet straks samt at dokumentere dette inden for en rimelig frist, der som udgangspunkt vil være 6 uger.

Betingelserne for ydelse af kapitalejerlån skal for nye lån være opfyldt, inden der foretages udbetaling til kapitalejeren, idet lånet i modsat fald er ulovligt og skal tilbagebetales. Ulovlige kapitalejerlån, der ydes den 1. januar 2017 eller senere, kan ikke efterfølgende lovliggøres efter undtagelsesreglen nævnt ovenfor, idet denne kun finder anvendelse på lån ydet før den 1. januar 2017.

Reklassificering af et beløb svarende til det lovlige kapitalejerlån fra de frie reserver til ”reserve for udlån og sikkerhedsstillelse” skal ske i årsregnskaber for regnskabsår, der afsluttes den 1. januar 2017 eller senere.

Udover ændring af reglerne om kapitalejerlån indeholder det vedtagne lovforslag ligeledes en præ- cisering af, at kapitalforhøjelse i et iværksætterselskab kan gennemføres ved overførsel fra selskabets frie reserver til selskabskapitalen, samt krav om at registrering i Det Offentlige Ejerregister for nye selskaber sker senest samtidig med registreringen af selskabet. Endelig genindføres muligheden for, at selskaber i regnskabsklasse C og D under visse forudsætninger kan undlade at give oplysninger om egenkapital og resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder. Disse ændringer træder ligeledes i kraft den 1. januar 2017.