Asien som fortaler for frihandel og globalisering

Amerikanske protektionistiske udmeldinger imødegås nu af stigende asiatiske ønsker om frihandel og globalisering. Da Kinas præsident Xi Jinping talte til topmødet, World Economic Forum i Davos i Schweiz tidligere i år, var det med frihandel og globalisering som hovedtema. Meget tyder nu på, at netop disse emner får øget betydning for danske relationer til Asien, når globalisering og frihandel udmønter sig i konkrete juridiske aftaler med EU. Indtil nu har EU indgået en aftale med Republikken Korea, der som den første i en ny generation af frihandelsaftaler trådte i kraft i 2011. Herudover har EU indgået en frihandelsaftale med Singapore i 2014.

Japan som ny mulighed for handel og investering

I takt med EU's igangværende forhandlinger med Kina om en investeringsbeskyttelsesaftale retter flere og flere danske virksomheder opmærksomheden mod Asien. Længe har Kina haft danske virksomheders interesse, men også Japan kan potentielt blive et lukrativt marked.

Overordnet set er den japanske industri inddelt i to niveauer: Det ene udgøres af de verdenskendte, multinationale virksomheder som Toyota og Sony. Det andet niveau er de mange mindre og ofte familieejede virksomheder. Mere end 99% af de japanske virksomheder er små og mellemstore virksomheder (SME'er) med mindre end 300 ansatte, og der er cirka 4,7 millioner SME'er i Japan.

Japan er et højteknologisk og energieffektivt land, hvilket danner grundlag for en række store internationalt konkurrencedygtige og innovative japanske virksomheder. I årevis har den japanske regering satset på at styrke forskning og udvikling. Det har gjort Japan til en af de mest innovative og vidensdrevne økonomier i verden.

Vedvarende energikilder og grønne løsninger til bolig- og byggesektorerne er efterspurgt i Japan. Dette gælder også innovation og nye løsninger i ældreplejen, dansk design samt medicinske og farmaceutiske produkter. For danske virksomheder er Japan et attraktivt marked navnlig inden for fødevarer, landbrug, detailhandel og life science. Endelig kan Japan være døren til de asiatiske markeder i de kommende år, hvor man antager såvel økonomisk som befolkningsmæssig vækst.

Bæredygtighed og CSR som et konkurrenceparameter i Japan

I de senere år har bæredygtighed og virksomheders samfundsansvar (Corporate Social Responsibility, CSR) vundet mere og mere frem i Japan. Forståelsen af CSR-begrebet er gradvist blevet bredere, detr nu også indbefatteromfatter nu også arbejdstagerstandarder og miljømæssige forhold. Faktisk er Japan det land i verden med flest deltagere i the Global Reporting Initiative (GRI), som er et af de mest anerkendte CSR-rapporteringssystemer i verden. Meget tyder på, at CSR-tankegangen vinder større indpas i den japanske forretningsverden, og også på dette felt kan mange danske virksomheder demonstrere et betydeligt konkurrenceparameter have en konkurrencefordel.

Aftalerne mellem EU og Japan

EU's forhandlinger med Japan indledtes i 2013. D, og der er nu indgået en frihandelsaftale og en såkaldt strategisk partnerskabsaftale. Hensigten med aftalerne er, at de skal styrke ikke blot samhandlen men også det bredere samarbejde inden for blandt andet sikkerhed og terrorbekæmpelse, videnskab, energi, og teknologi samt og databeskyttelse. Med aftalerne vil toldafgifter på op mod en milliard euro årligt blive fjernet. Dansk Industri vurderer, at frihandelsaftalen kan få dansk eksport til Japan til at vokse med op til 70 procent. Aftalen giver samtidig mulighed for, at danske virksomheder kan byde på offentlige udbud i Japan, der udgør 13 procent af Japans BNP. bruttonationalprodukt.

Med indgåelsen af aftalen med Japan er det fra EU's side på investeringsfronten muligvis et endegyldigt farvel til tidligere tiders tvistbilæggelsesmekanisme, det såkaldte investor-state dispute settlement (ISDS) system. Som i den tidligere indgåede aftaler med Canada og Vietnam henvises til, at eventuelle tvister skal løses ved via en investeringsdomstol. Med aftalen følger desuden en politisk enighed mellem Japan og EU om implementeringen af Paris-aftalen. Parterne sender derved et stærkt signal til omverden om, at bæredygtighed og frihandel går hånd i hånd.