TBB 2016.541 - Modificering af voldgiftspraksis om bygherrens ret til at forlange dagbod for ansvarspådragende forsinkelse vedrørende mellemterminer

Voldgiftsretten, Byggeri og Anlæg har afsagt en kendelse, som for nyligt er blevet offentliggjort i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret 2016, s. 541. Kendelsen omhandler spørgsmålet om dagbøder på mellemterminer i en fagentreprise, hvor Voldgiftsretten fandt, at bygherren var berettiget til et samlet dagbodsbeløb på en overskredet mellemtermin på i alt ca. 12 mio. kr. ud af en entreprisesum på ca. 37,7 mio. kr. Det samlede dagbodsbeløb blev dog nedsat skønsmæssigt af Voldgiftsretten til 9 mio. kr., idet entreprenøren gennemførte en forcering, som reducerede forsinkelsen vedrørende den pågældende mellemtermin, og desuden reducerede entreprenøren forsinkelsen med hensyn til færdiggørelsesterminen.

Ifølge voldgiftspraksis foretages der en sondring mellem mellemterminer og delfærdiggørelsesfrister. Dagbøder på mellemterminer er en forsinkelsessanktion, der skal skabe et incitament for entreprenøren til undervejs i entrepriseforløbet at overholde alle dagbodssanktionerede tidsfrister, så- ledes at bygherren ikke bliver forsinket, og skal give bygherren muligheden for at fremsætte dagbodskrav, hvis der opstår forsinkelser undervejs, også selv om entreprisen færdiggøres rettidigt1 . Ved mellemterminer forstås en angivelse af frister for, hvornår visse særlig betydningsfulde aktiviteter skal være fuldført2 . Den nyeste kendelse vedrørende dagbøder på mellemterminer gennemgås nedenfor. 

Delfærdiggørelsesfrister er derimod frister, som ikke har betydning for udførelsen af andre aktiviteter, men for bygherrens interesse i rettidigt at kunne disponere over færdiggjorte dele af entreprisen. Delfærdiggørelsesfrister vil blive behandlet sidst i nyhedsbrevet.

Hovedreglen ifølge voldgiftspraksis 

Voldgiftsretten formulerede i kendelsen KFE 1996.47 VBA fire kumulative betingelser for opkrævning af dagbøder ved overskridelse af mellemterminer:

  1. Der skal foreligge klar og utvetydig hjemmel for dagbodsudløsende mellemterminer
  2. De pågældende mellemterminer skal vedrøre kritiske aktiviteter
  3. Der skal være foretaget nøjagtige registreringer af overskridelser af mellemterminerne med fradrag af eventuelle tidsfristforlængelser, og
  4. Der skal foreligge ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde dagbøder for et større beløb end svarende til den endelige forsinkelse med aflevering af entreprisen

Modificering af hovedreglen for så vidt angår fagentreprise - kendelse offentliggjort i TBB 2016.541

I Voldgiftsrettens kendelse havde en bygherre og en entreprenør indgået en aftale på AB 92 vilkår med en række præciseringer og fravigelser om, at entreprenøren skulle udføre en anlægs- og råhusentreprise. Entreprisesummen var på ca. 37,7 mio. kr. Entrepriseaftalen var en af flere fagentrepriseaftaler, bygherren havde indgået. Parterne havde aftalt dagbod på 2 ‰ af entreprisesummen svarende til 75.480 kr. for hver kalenderdag, entreprenøren var i ansvarspådragende forsinkelse, herunder ved overskridelse af milepæle, som var placeret på kritisk vej i tidsplanen. Ifølge kontrakten ville dagbøder for ansvarspådragende forsinkelse af tidligere milepæle ikke bortfalde ved aflevering af entreprisen til slutterminen. 

Der opstod forsinkelse vedrørende flere terminer, men bygherren opkrævede alene dagbøder for overskridelse af den termin, som var mest forsinket. 

Entreprenøren gjorde gældende, at dagbøder først forfalder, når det definitivt er konstateret, at det kontraktmæssige færdiggørelsestidspunkt er overskredet, og at bygherren ikke uden særlig aftale var berettiget til at modregne med dagbodskrav eller tilbageholde beløb i entreprenørens acontobegæringer, selv om milepæle var overskredet. Entreprenøren gjorde endvidere gældende, at de efter voldgiftspraksis opstillede betingelser for opkrævning af dagbøder ved overskridelse af mellemterminer ikke var opfyldt. 

Voldgiftsretten fandt, at bygherren som udgangspunkt var berettiget til at opkræve dagbod ved overskridelse af mellemterminer, herunder at der forelå en aftale om dagbod ved overskridelse af kritiske milepæle anført i tidsplanen, og at bygherren havde registreret og dermed dokumenteret forsinkelsen i forhold til de dagbodsbehæftede terminer. 

Voldgiftsretten udtalte desuden følgende: 

“Voldgiftsretten finder, at brugen af dagbod ved overskridelse af mellemterminer kan være velbegrundet ved en entreprise som den foreliggende, der omfatter en række fagentrepriser, hvor arbejdet angår et komplekst byggeri, der udføres inden for snævre fysiske rammer, og hvor forsinkelser med en fagentreprise kan få stor betydning for de øvrige entreprenørers arbejde og det økonomiske forhold mellem disse entreprenører og bygherren” (vores understregninger). 

Bygherren havde registreret 214 dagbodsdage, og efter Voldgiftsrettens tilkendelse af 55 dages fristforlængelse til entreprenøren, blev bygherrens krav på dagsbodsdage opgjort til 159 dage. Voldgiftsretten tilkendte som udgangspunkt bygherren et samlet dagbodskrav på i alt ca. 12 mio. kr. Voldgiftsretten fandt ikke, at dagsbodskravet, som udgjorde en væsentlig del af entreprisesummen, kun-ne tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36, eller i øvrigt tilførte bygherren en ugrundet berigelse. Imidlertid fandt Voldgiftsretten, at entreprenøren havde gennemført en forcering, hvilket medførte at forsinkelsen, for den pågældende mellemtermin der trak dagbøder, blev reduceret. Samtidig blev forsinkelsen med hensyn til færdiggørelsesterminen ligeledes reduceret, hvilket var til gavn for bygherren. Derefter blev bygherrens samlede dagbodskrav for mellemterminen reduceret og nedsat skønsmæssigt til 9 mio. kr. af Voldgiftsretten. 

Bemærkninger til kendelsen 

Ud fra Voldgiftsrettens begrundelse kan det konkluderes, at de i voldgiftspraksis opstillede betingelser for opkrævning af dagbog på mellemterminer som hovedregel fortsat bliver anvendt i dag. I sagen fandt Voldgiftsretten, at der forelå en aftale, hvori både dagbodens størrelse og de relevante milepæle fremgik, og at det tillige fremgik af aftalen, at aflevering til sluttermin ikke medførte bortfald af dagbod for tidligere milepæle. Dagbodsvilkår og de relevante milepæle var desuden tilstrækkeligt beskrevet i udbudsmaterialet. Milepælene var placeret på kritisk vej i tidsplanen, og endelig havde bygherren registret alle dagbodsdage.

Voldgiftsretten fremhævede således betingelserne om, at der 1) skal foreligge en klar aftale, 2) mellemterminerne skal vedrøre kritiske aktiviteter, og 3) der skal være foretaget nøjagtige registreringer. 

Kendelsen præciserer desuden den fjerde betingelse om de såkaldte “særlige omstændigheder”. Det kan udledes af kendelsen, at fagentrepriser, hvor arbejdet angår et komplekst byggeri, der udføres inden for snævre fysiske rammer og hvor forsinkelser kan få stor konsekvenser for det økonomiske forhold mellem bygherren og entreprenøren, kan udgøre en særlig omstændighed.

Kendelsen fremhæver endvidere, at et samlet dagbodskrav på omkring 32 % af entreprisesummen ikke strider mod aftalelovens § 36, men dagbodskravet blev af de nævnte årsager nedsat. 

Kendelsen angår en fagentreprise, og Voldgiftsretten fremhæver, at forsinkelse med én fagentreprise kan få stor betydning for øvrige entreprisearbejde. Det indebærer, at kendelsen har begrænset præjudikatværdi vedrørende total- og hovedentreprise. Afhængigt af omstændighederne kan kendelsen have præjudikatværdi for storentreprise. 

Det bør endelig nævnes, at der forelå ansvarspådragende forsinkelse med færdiggørelsesterminen, og det er derfor uvist, om Voldgiftsretten ville have anerkendt bygherrens ret til at opkræve dagbod for mellemterminer, hvis færdiggørelsesterminen ikke havde været forsinket.

Delfærdiggørelsesfrister 

Ifølge voldgiftspraksis foretages der en sondring mellem mellemterminer og delfærdiggørelsesfrister. Delfærdiggørelsesfrister har ikke betydning for udførelsen af andre aktiviteter, men de har betydning for bygherrens interesse i rettidigt at kunne disponere over færdiggjorte dele af entreprisen.

I kendelsen KFE 09.245 VBA fandt Voldgiftsretten ikke, at dagbøderne vedrørende forsinket aflevering af en prøvelejlighed havde karakter af dagbod for overskridelse af en mellemtermin i byggeriet. Dagboden havde til formål at sikre, at bygherren i rimelig tid inden byggeriets færdiggørelse kunne fremvise en lejlighed og derved opnå, at lejlighederne blev udlejet fra det tidspunkt byggeriet blev ibrugtaget som udledningsejendom. 

I kendelsen KFE 11.038 havde parterne aftalt, at de renoverede baderum skulle overdrages til beboerne opgangsvis, og hvis disse frister blev overskredet, så kunne det udløse dagbod. Voldgiftsretten fandt, at det ikke kunne afvises, at dagbøderne var fastsat af hensynet til beboernes bekvemmelighed, men dagbøderne tjente også til den nødvendige styring af renoveringsprocessen. Voldgiftsretten udtalte desuden, at den såkaldte opgangsdagbod ikke var fastsat som en sædvanlig mellemtermin, idet opgangsdagboden var knyttet til færdiggørelsen af samtlige arbejder i den enkelte opgang. Bygherren fik derfor ikke frakendt adgangen til at opkræve opgangsdagbøderne som følge af, at renoveringsarbejdet blev afsluttet rettidigt.  

Sammenfattende kan det konkluderes, at Voldgiftsretten i de ovenstående kendelser anerkendte bygherrens adgang til at opkræve dagbøder for overskridelse af delfrister, uden hensyn til de fire kumulative betingelser for opkrævning af dagbøder ved overskridelse af mellemterminer og uden hensyn til, om den samlede entreprise blev færdiggjort rettidigt3 . Kendelserne har dog formentlig ikke ændret voldgiftspraksis for dagbod ved overskridelse af mellemterminer, men de giver et bidrag til fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne voldgiftspraksis samt definitionen af en mellemfrist4 .