Folketinget vedtog den 1. marts 2016 en ændring af Selskabsloven, Erhvervsvirksomhedsloven, Erhvervsfondsloven samt en række andre love. Ændringen medfører, at de omfattede selskaber, virksomheder, fonde mv., når ændringen træder i kraft, skal opbevare oplysninger om deres ”reelle ejere” samt registrere disse i Erhvervsstyrelsens it-systemer, som vil gøre oplysningerne offentligt tilgængelige. Ændringerne medfører endvidere en pligt til at videregive disse oplyser til SØIK og andre myndigheder på disses anmodning.

Loven har til formål at styrke indsatsen mod skattely samt gennemførelse af forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Da ændringerne kræver ændringer af forskellige it-systemer, er tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse fortsat ukendt. Det er således Erhvervs- og Vækstministeriet, der fastsætter det nærmere tidspunkt for reglernes ikrafttræden.

Indberetning af visse kapitalposter (den legale ejer)

Der gælder i forvejen en pligt for selskaber omfattet af Selskabsloven (aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber) samt SE-selskaber til at indberette oplysninger til Det Offentlige Ejerregister om fysiske og juridiske personer, der besidder 5 % eller mere af selskabets stemmerettigheder eller selskabskapital. Disse personer er også benævnt ”de legale ejere”, og de vil derfor i forvejen være registreret i selskabets ejerbog, således at oplysningerne kan anvendes som grundlag for registrering.

Oplysningerne i Det Offentlige Ejerregister er efter indberetningen tilgængelige for offentligheden. Disse regler vil fortsat gælde uændret. Der er ligeledes etableret adgang til at fastsætte tilsvarende regler for ejere af virksomheder omfattet af Erhvervsvirksomhedsloven (for eksempel kommanditselskaber), bortset fra enkeltmandsvirksomheder, men denne adgang er endnu ikke udnyttet.

Vedtagelsen af de nye regler ændrer ikke på denne indberetningspligt, og de førnævnte selskaber vil derfor fortsat skulle indhente disse oplysninger og indberette disse.

Den nye indberetningspligt

Yderligere pligtsubjekter

De nye regler om indberetning af reelle ejere gælder ikke alene de førnævnte selskaber (aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber samt SE- og SCE-selskaber), men finder tillige anvendelse på en række andre selskaber og virksomheder. Nedenfor ses en oversigt over de juridiske enheder, som de nye regler vil finde anvendelse på:

Click here to view table

Børsnoterede selskaber er undtaget for indberetningspligten, idet disse er undergivet oplysningspligter, der i forvejen tilsikrer tilstrækkelig gennemsigtighed i ejerskabet af selskaberne.

De omfattede juridiske enheder skal indhente oplysninger om deres reelle ejere og indberette disse til Erhvervsstyrelsen, som herefter gennem Det Offentlige Ejerregister vil gøre disse oplysninger tilgængelige for offentligheden. Det forventes, at alle oplysninger om reelle ejere, bortset fra fortrolige oplysninger som CPR-numre og lignende, vil være offentligt tilgængelige.

De juridiske enheder skal derudover, hurtigst muligt efter at den pågældende enhed er blevet bekendt med ændringer i den reelle ejerkreds, indberette sådanne ændringer til Erhvervsstyrelsens it-system.

Endvidere skal de juridiske enheder opbevare disse oplysninger i fem år efter det tidspunkt, hvor selskabet anmodede om og forsøgte at få disse oplysninger.

Såfremt Statsadvokaten for SØIK (Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) anmoder herom, skal de juridiske enheder videregive disse oplysninger. Dette gælder tillige for andre offentlige myndigheder, dog kun såfremt at den pågældende myndighed vurderer, at en sådan videregivelse er nødvendig for, at myndigheden kan varetage dens tilsyns- og kontrolopgaver.

Til forskel fra hvad der gælder for registrering af legale ejere, vil det altid være en eller flere fysiske personer, der skal registreres som reelle ejere. Kan der ikke identificeres sådanne fysiske person, vil ledelsen skulle registreres.

”En reel ejer”

Hvad der forstås ved reelle ejere afhænger af, om der er tale om en fond, der pr. definition er selvejende, eller om der er tale om andre juridiske enheder, herunder selskaber, virksomheder mv., hvor et egentligt ejerskab kan identificeres.

For de juridiske enheder, der ikke er fonde, og hvor et regulært ejerskab eksistere, vil begrebet reelle ejere betyde den eller de fysiske personer, der i sidste ejerled ejer tilstrækkelige andele eller stemmerettigheder i den juridiske enhed til at udøve kontrol hermed eller udøver anden kontrol over den juridiske enhed.

I forbindelse med vurderingen af kontrollen er det en indikator, at en person udøver kontrol, hvis vedkommende besidder 25 % eller mere af selskabets kapital eller af stemmerettighederne på generalforsamlingen. Vurderingen er dog konkret i alle tilfælde, og den førnævnte indikator er viderebragt fra Hvidvaskningsloven.

En person kan udøve kontrol, selvom der ikke består et reelt ejerskab, såfremt kapitalen eller stemmerne eksempelvis er pantsat eller tildelt en anden person ved en ejeraftale.

Såfremt en person ultimativt ejer 25 % af kapitalen, men har overdraget stemmerne til en anden fysisk eller juridisk person, forudsættes det, at begge personer udøver kontrol over selskabet. Eksistensen af potentielle stemmerettigheder, eksempelvis ved tegningsretter eller købsoptioner, der aktuelt kan udbyttes eller konverteres, samt rettigheder til at udpege ledelsesmedlemmer skal ligeledes tælles med i vurderingen af kontrol.

For fonde vil en reel ejer enten være en person, der har kontrol med fonden, dvs. eksempelvis bestyrelsen af fonden, eller personer, der får midler fra fonden, dvs. de særlige uddelingsmodtagere og personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller opereres. Det er vigtigt at bemærke, at reglerne gælder for samtlige fonde, dvs. erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, hvad end fondene er omfattet af, ikke omfattet af eller undtaget fra Lov om erhvervsdrivende fonde.

Alle de juridiske enheder, der omfattes af de nye regler, skal foretage fornødne undersøgelser for at identificere de reelle ejere. Såfremt der ikke kan identificeres en reel ejer af en juridisk enhed, skal den juridiske enhed, med undtagelse af fonde, i stedet registrere den daglige ledelse som ejere. Årsagen til at fonde er undtaget er, at fonden i forvejen er forpligtet til at indberette de personer, der har kontrol over selskabet. Dette vil typisk være fondens bestyrelse.

Registreringen af de juridiske enheder skal ske hurtigst muligt efter, at den pågældende juridiske enhed bliver bekendt med, at den eller de reelle ejere ikke kan identificeres.

Det er vigtigt i den forbindelse at bemærke, at visse virksomheder efter Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ikke er forpligtet til at registrere den daglige ledelse. De nye regler medfører dog, at såfremt en sådan virksomhed ikke kan identificere den reelle ejer, skal virksomheden – uanset en øvrig undtagelse herfor – alligevel indberette den daglige ledelse til Erhvervsstyrelsens it-system.

Grundregistrering i CVR

Idet visse erhvervsdrivende virksomheder, f.eks. interessentskaber og kommanditselskaber, samt visse fonde er i dag ikke registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Såfremt de dog omfattes af de nye regler om indberetning af de reelle ejere, har Folketinget ligeledes vedtaget, at sådanne juridiske enheder skal lade sig registrere i CVR, således at der kan ske behørig indberetning og offentliggørelse af oplysninger om de reelle ejere.

De oplysninger, der skal registreres, er dog begrænset til CVR-nr., virksomhedsform, starttidspunkt, eventuelt ophørstidspunkt, navn og adresse.

Vores vurdering

Med loven indføres en række nye krav til registreringer, der særligt i selskaber mv. med komplicerede ejerforhold kræver en grundig vurdering af, hvad der konkret skal indberettes. Det må anbefales, at omfattede selskaber mv. i god tid forbereder sig på de nye krav og tilrettelægger hensigtsmæssige procedurer med henblik på at sikre, at de fornødne oplysninger indhentes. Ligeledes vil virksomheder, fonde mv., der ikke tidligere har været underlagt krav om indberetning vedrørende ejerforhold, skulle forholde sig til disse regler.

Omvendt vil reglerne medføre en udvidet adgang, til at medkontrahenter kan skaffe sig et bedre kendskab til deres kontraktparter.

Dog kan det ikke udelukkes, at det særligt ved internationale komplicerede selskabsstrukturer kan konkluderes, at der ikke er ”reelle ejere”, hvorfor alene den danske ledelse vil blive registreret. Dette vil kun i begrænset omfang være foreneligt med formålet med de nye regler.