Det danske marked for levering af medicin til forbrugerne via apoteker er i dag domineret af to grossister. Som følge af gældende regulering, er det ikke muligt for grossisterne at konkurrere på pris, og det er svært for nye aktører at indtræde på markedet. I en ny analyse varsler Konkurrencerådet, at der er behov for ny regulering på området for, at øge konkurrencen.

Danske apoteker har som oftest én primær fuldsortimentsgrossist. Distribution af medicin til danske apoteker varetages i dag stort set udelukkende af Nomeco og Tjellesen Max Jenne (TMJ). Den ifølge Konkurrencerådet svækkede konkurrence på området kan begrundes ud fra en række forhold.

Et af de forhold, som Konkurrencerådet fremhæver i deres analyse, er den begrænsede mulighed for priskonkurrence for engrosforhandlerne. Den omfattende offentlige regulering af apotekssektoren medfører, at engrosforhandlerne i praksis er udelukkede fra at konkurrere på priser. Det skyldes, at apotekernes indkøbspris er ens, uanset hvilken grossist der købes produkter fra. Reguleringen indebærer endvidere, at der er rammer for, hvordan rabatsystemerne kan udarbejdes. Dette medfører for det første, at muligheden for at konkurrere på rabatterne er begrænsede. Desuden skaber reguleringen adgangsbarrierer for nye aktører på markedet, da de ikke har mulighed for at tiltrække kunder ved hjælp af fordelagtige rabatter. Udformningen af grossisternes rabatter medfører endvidere, at apotekerne vil opleve et tab i rabatter, såfremt de skifter til en anden forhandler. Det mindsker incitamentet for apotekerne til at afsøge markedet og overveje alternative forhandlingsmuligheder.

Et andet forhold, som bliver fremhævet af Konkurrencerådet, er de adgangsbarrierer, der gør det vanskeligt for nye aktører at indtræde på markedet. Denne begrænsede adgang til markedet skyldes bl.a. det tætte samarbejde mellem det enkelte apotek og den fuldsortimentsgrossist, apoteket anvender. Mange apoteker lader grossisterne stå for varebestilling og lagerstyring. Det letter de logistiske udfordringer, apotekerne ellers møder, bl.a. som følge af de 14-dages-perioder, som lovgivningen dikterer, hvorefter indkøbs- og udsalgspriser, samt dele af sortimentet hos apotekerne, skal skiftes hver 14. dag. Løsningen af sådanne serviceopgaver for apotekerne har resulteret i, at grossisterne har udviklet særlige it-løsninger til brug herfor. Nye aktører, som har forsøgt at komme ind på markedet, har haft udfordringer ved at bryde igennem dette integrerede samarbejde mellem apoteker og grossister, særligt eftersom det er en teknisk udfordring at udvikle it-løsninger, som kan interagere med de elektroniske systemer, apotekerne anvender. 

Derudover medfører apotekerlovens bevillingssystem, at der er tale om en begrænset kundekreds. Det har som konsekvens, at engrosforhandlere stort set kun har mulighed for at konkurrere om de eksisterende grossisters kunder. 

Et tredje forhold, som Konkurrencerådet anfører som negativt for konkurrencen, er apotekernes begrænsede incitament til at optræde som aktive kunder på markedet. På baggrund af de ovenfor anførte forhold, foreligger der ikke noget incitament for apoteker til at konkurrere på markedet. Det begrænser tillige grossisternes incitament til at konkurrere om apotekerne som kunder. 

På baggrund af den dybdegående analyse, opstiller Konkurrencerådet en række anbefalinger, som kan samles under tre hovedpunkter:

  • De væsentlige barrierer for nye medicingrossister skal reduceres
  • Medicingrossister skal have bedre muligheder for at konkurrere på pris og større incitament til at konkurrere på leveringsevne
  • Apotekerne skal have større incitament til at afsøge markedet og finde alternative grossister