På ulykkestidspunktet arbejdede skadelidte og en kollega på en reklamationssag (påhængsvogn), hvor to cylindre, der holdt bagsmækliften på påhængsvognen, skulle flyttes. Under udførelsen styrtede bagsmækliften ned over skadelidte, der kom alvorligt til skade. Det viste sig senere, at slangebrudsventilen på et af cylindrene var monteret forkert af fabrikanten, og at bagsmækken ikke var sikret på ulykkestidspunktet.

Både politiet og Arbejdstilsynet blev tilkaldt, og Arbejdstilsynet fandt den manglende låsesikring i strid med Arbejdsmiljøloven, og påbød arbejdsgiver at udarbejde procedure for arbejdet med reparation af bagsmæklifte – herunder instruktion om sikring/fiksering af bagsmækliften mod utilsigtede bevægelser og nedstyrtning, så arbejdet kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsgiver ankede påbuddet, idet han allerede før uheldstidspunktet havde en klar instruktion om, at der i forbindelse med udførelsen af bl.a. en reparationsopgave, som den skadelidte var i færd med på uheldstidspunktet, skulle foretages sikring af bagsmækliften ved brug af kran, buk eller den sikringsstang, der lå på ladet af den pågældende bil– uanset, at de på bilen monterede cylindre var udstyret med slangebrudsventil, hvilket var tilfældet i denne sag. Skadelidtes leder havde også kort tid før ulykken instrueret skadelidte (og dennes kollega) om at anvende sikringsstangen.

Arbejdstilsynet ophævede påbuddet og anførte i sin begrundelse, at man ikke vurderede, at der kunne afgives påbud om, at virksomheden udarbejdede en konkret procedure, idet arbejdsmiljøproblemet også kunne løses på anden vis. Arbejdstilsynet anmodede derfor heller ikke om et bødeforelæg.

Skadelidte forklarede under hovedforhandlingen for byretten, at han den pågældende dag var bagud med sit arbejde, idet påhængsvognen skulle afleveres kl. 12. Han havde ikke anvendt sikringsstangen og havde heller ikke arbejdet med hydraulik før eller modtaget instruktion heri. Skadelidte forklarede endvidere, at han kunne have brugt en strømvogn eller en kran til opgaven, hvilket ville have forhindret bagsmækliften i at styrte, men at disse redskaber blev brugt af andre. Disse oplysninger blev bekræftet af skadelidtes kollega.

Både arbejdsgiver og øvrige ansatte bekræftede under hovedforhandlingen for byretten, at der var klare instruktioner om brug af fastgørelsesmidler, herunder sikring af bagsmækken, uanset om man arbejdede med hydraulik eller ej. Arbejdsgiver mente i øvrigt ikke, at strømvognen kunne havde forhindret ulykken. Instruktionerne blev ikke ændret efter ulykken.

Skadelidte ankede sagen til landsretten, hvorefter der tillige blev afholdt syn og skøn med henblik på en vurdering af, hvorvidt de slangebrudsventiler, der sad på bagsmækken, som var drevet af hydraulik eventuelt i sig selv kunne have forhindret bagsmækken i at falde ned over skadelidte.

Skønsmanden oplyste for landsretten ved afhjemlingen, at hydraulik er som en "black box", og at det forhold, at der er anvendtes hydraulik, og at der er tryk på en cylinder, ikke i sig selv udgør tilstrækkelig sikring, og at bagsmækklappen ikke kunne holdes oppe af én cylinder alene.

Skadelidte havde i den forbindelse forklaret, at denne og dennes kollega (også bekræftet af kollegaens forklaring) forlod sig på, at hydraulikken med tilstrækkelig grad af sikkerhed kunne holde bagsmækklappen oppe.

Landsretten frifandt også arbejdsgiveren og lagde her vægt på, at skadelidte havde været ansat som smed og vognbygger i 7 år, og at skadelidte ved sin forklaring over for politiet havde givet oplysning om, at han"vidste alt om, hvordan systemet virkede". Også skadelidtes kollega, som denne arbejdede sammen med, havde afgivet forklaring, hvor denne oplyste at have stor erfaring.

Landsretten lagde således til grund, at såvel skadelidte som dennes kollega var erfarne medarbejdere. Landsretten lagde endvidere til grund, at ulykken ikke ville være indtruffet, hvis sikringsstangen (et hjælpemiddel, der manuelt kunne sættes på bagsmækklappen og holde denne) var blevet anvendt, da man herved kunne have sikret bagklappen. Herefter fandt landsretten, at der var flere muligheder for sikring af bagklappen, hvilketblev angivet af arbejdsgiver og en medarbejder ved deres forklaringer for landsretten.

Landsretten lagde endvidere til grund, at det i lyset af medarbejdernes erfaring ikke fandtes uforsvarligt, at der ikke var givet særskilt instruktion om løsning af den konkrete opgave, da der var givet en generel information i form af oplysning om, at der i virksomheden ikke måtte arbejdes under noget, såfremt dette ikke var sikret. Det bemærkes i den forbindelse, at den generelle information blev dokumenteret ved referater fra sikkerhedsmøder afholdt under skadelidtes ansættelse i virksomheden.

I relation til tilsyn bemærkes særligt, at landsretten også lagde vægt på, at skadelidtes leder umiddelbart forud for uheldets indtræden over for skadelidte og dennes kollega påpegede, at sikkerhedsstangen skulle anvendes. Dette kunne dog ikke bekræftes af hverken skadelidte eller dennes kollega.

På den baggrund nåede landsretten frem til, at arbejdsgiveren ikke havde handlet ansvarspådragende ved ikke at have instrueret eller ført tilstrækkeligt tilsyn.

Kommentar:

Afgørelsen viser, at arbejdsgiver fortsat frifindes – selv ved alvorlige ulykker – når arbejdsgiveren har indført generelle instruktioner omkring arbejdsgange (der må ikke arbejdes under noget som man ikke selv har sikret), som må betragtes som kendte i virksomheden. Hertil kommer, at der helt i overensstemmelse med praksis fortsat stilles krav til at erfarne medarbejdere tager hånd om egen sikkerhed, og særligt har det i den konkrete sag haft betydning, at der blev ført et effektivt tilsyn, hvor arbejdslederen ganske kort tid før ulykken instruerede skadelidte og dennes kollega i at sikre bagsmækken, hvilken instruktion ikke blev fulgt før ulykken indtraf.

Sagen er for byretten ført at advokat Marlene Gjedde og for landsretten af advokat Laura Kragh.

Læs byretsdom her 

Læs Landsretsdom her