I dette nyhedsbrev kan du lse om flgende udvalgte nyheder:

  • Europa-Kommissionens indsigelser mod Den Internationale Skjteunions sanktioner over for skjtelbere, der deltager i uautoriserede konkurrencer
  • Konkurrencerdet: Udveksling af priser mv. igennem brancheforening konkret anset for lovlig

Europa-Kommissionen udfordrer Den Internationale Skjteunion om unionens deltagelseskriterier

Europa-Kommissionen har meddelt Den Internationale Skjteunion (ISU), at Kommissionen forelbigt er af den opfattelse, at ISU's regler om straffen for at deltage i uautoriserede hurtigskjtelb er i strid med EU-konkurrencelovgivningen.

I april 2015 indledte Kommissionen en undersgelse af ISU's udvlgelseskriterier som flge af klager fra to professionelle hurtigskjtelbere.

ISU's udvlgelseskriterier giver blandt andet mulighed for at udelukke skjtelbere permanent fra deltagelse i internationale hurtigskjtelb, ssom De Olympiske Lege og Verdensmesterskaberne, hvis skjtelberne deltager i lb, som ikke er godkendt af ISU.

Ifølge Kommissionen begrnser reglerne atleternes kommercielle frihed, samtidig med at de hindrer adgangen til markedet for nye aktrer, der nsker at arrangere internationale konkurrencer i hurtigskjtelb. Dette skyldes, at reglerne gr det vanskeligt for disse aktrer at tiltrkke topatleter til andre konkurrencer.

Det er endvidere Kommissionens opfattelse, at de omhandlede sanktioner er uproportionalt hrde, srligt henset til skjtelbernes tidsbegrnsede karriere.

På baggrund af ovenstende betnkeligheder er det Kommissionens forelbige opfattelse, at reglerne er i strid med EUF-traktatens artikel 101 om forbud mod konkurrencebegrnsende aftaler. Kommissr Margrethe Vestager udtaler i forbindelse med klagepunktsmeddelelsen til ISU:

"We have concerns that the penalties the ISU imposes on skaters through its eligibility rules are not aimed at preserving high standards in sport but rather serve to maintain the ISU's control over speed skating. The ISU now has the opportunity to reply to our concerns".

Kommissionens pressemeddelelse af 27. september 2016 kan lses her.

Sagen viser, at konkurrencereglerne finder anvendelse p de vilkr, som sports- og andre organisationer anvender over for sportsudvere og deltagere til konkurrencer og events. Sdanne organisationer skal derfor vre varsomme med at anvende vilkr, der direkte eller indirekte binder udvere, hvis vilkrene samtidig er egnet til at forhindre nye organisationer i at trde ind p markedet.

Udveksling af priser mv. igennem brancheforening konkret anset for lovlig

En brancheforening, der indsamler og videregiver oplysninger om daglige priser p markedet til sine medlemmer, som er i indbyrdes konkurrence, er sdvanligvis noget, der fr advarselslamperne til at blinke hos konkurrencemyndighederne. Men ikke i denne konkrete sag. I afgrelsen af 28. september 2016 om HORESTA's Videnbank har Konkurrencerdet udtalt, at en sdan informationsudveksling falder uden for konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrnsende aftaler, herunder ulovlig informationsudveksling vel at mrke p grund af de konkrete omstndigheder.

Brancheforeninger reprsenterer generelt uafhngige virksomheder, der sdvanligvis er konkurrenter. Informationsudveksling om prisstning og andre konkurrenceparametre gennem brancheforeningen kan vre i strid med konkurrenceloven p samme mde, som hvis informationerne udveksles direkte mellem virksomhederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udstedte i 2014 en vejledning herom med titlen "Informationsaktiviteter i brancheforeninger". Vejledningen er tilgngelig her.

HORESTA er en landsdkkende arbejdsgiver- og brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet i Danmark. I forbindelse med en ptnkt modernisering af dets system til indsamling, bearbejdning og videreformidling af data til brug for markedsanalyser og benchmarking (HORESTA Videnbank), anmodede brancheforeningen om en ikke-indgrebserklring fra Konkurrencerdet.

HORESTA's moderniserede videnbank ville blandt andet give medlemmerne mulighed for p daglig basis at modtage data om konkurrenceparametre p markedet som priser, belgning, omkostninger og salg. Formlet er at give hotellerne et redskab, s de kan danne sig et overblik over, hvordan de overordnet klarer sig i konkurrencen med sammenlignelige hoteller bde i al almindelighed og i forbindelse med srlige events, kampagner og andre markedsfringstiltag. Eksempelvis kan HORESTA mod betaling tilbyde mlrettede benchmarkingrapporter med aggregerede gennemsnitstal for minimum fem udvalgte konkurrenter til brug for hotellernes interne sammenligning.

Konkurrencerdet fandt, at hverken indhold, forml eller den retlige og konomiske kontekst bevirkede, at HORESTA's Videnbank havde til forml eller flge at begrnse konkurrencen. Denne vurdering tog srligt afst i hotelmarkedets karakteristika sammenholdt med aggregeringsgraden af de udvekslede informationer. Endvidere fremhvede Rdet, at hotellerne nemt kan orientere sig om konkurrenters priser via internettet. Eksempelvis slges strstedelen af hotellernes vrelser gennem egne eller tredjeparts hjemmesider (hotels.com, booking.com, mv.). Afsluttende lagde Rdet vgt p de sikkerhedsforanstaltninger, HORESTA havde ivrksat for at sikre, at oplysninger om individuelle og/eller fremadrettede forretningsstrategier ikke blev videregivet. Da det blev anset for usandsynligt, at informationsudvekslingen via HORESTA's Videnbank var egnet til at begrnse konkurrencen, mtte det tillige afvises, at Videnbanken havde til flge at begrnse konkurrencen.

En tilsvarende problemstilling er tidligere blevet vurderet af konkurrencemyndighederne i Norge, Sverige, Tyskland og UK. I disse sager blev det i en rkke vejledende udtalelser fundet, at der ikke fandtes nogen mrkbar risiko for konkurrencebegrnsende koordinering eller ensretning til skade for konkurrencen ved benchmarkingrapporter med gennemsnitstal for minimum fem hoteller. Der blev p samme mde lagt vgt p hotelsektorens srlige karakteristika, herunder produkternes differentiering, samt at de fleste bookinger foregr flere uger til mneder fr salget.

Afgrelsen viser, at brancheforeninger efter en konkret vurdering kan udveksle ellers flsomme informationer med dets medlemsvirksomheder uden at overtrde konkurrencereglerne. I den konkrete sag forudstter dette navnlig, at informationerne er tilstrkkeligt aggegerede, at der er ivrksat tilstrkkelige sikkerhedsforanstaltninger, og at markedets karakteristika med mange aktrer og differentierede produkter indebrer, at informationsudvekslingen ikke medfrer risiko for koordinering mv. Tilsvarende tiltag kan vre mulige for andre brancheforeninger men vil altid forudstte en grundig konkurrenceretlig vurdering.

Konkurrencerdets afgrelse af 28. september 2016 kan lses her.